SGG 00580 Paradislejren

Historien om Paradislejren:

Terrænbord over Paradislejren, ca.1953.

l begyndelsen af 1950’erne fik Pigespejdernes Fællesråd opgaven at finde en egnet lejrplads et naturskønt sted i landet, hvor blå og grønne pigespejdere kunne mødes og holde fælles lejre.

Ideen om Paradislejren

Divisionschef i DDP, Grethe Marquard – Silkeborg, var ivrig efter at finde stedet i det midtjyske. Der var et par muligheder : Dynæs ved Julsø og et område i udkanten af Virklund. Til planlægningsmøderne i Fællesrådet fremstillede Maq dette terrrænbord. Det blev bragt med – og hvem ved ? Måske gjorde det udslaget, da Fællesrådet valgte området ved Virklund som det bedste sted.

Navnet blev Paradislejren og lejrpladsen blev officielt indviet i 1955.

l årenes løb har området selvfølgelig ændret sig. Træer er vokset op og har ændret en udsigt, de udendørs Triner er dækket til, brusebadet er væk osv. I 1973 får Sct. Georgs Gilderne udarbejdet tegninger til en hytte, men først i 1985 er der skaffet de nødvendige midler til at opføre den.

En lille detalje: på terrænbordet ses en låge hvor stien fra jernbanen (nu Naturstien) går ind på lejrens område. Lågen er for længst væk, men de to lågestolper står der endnu!

Terrænbordet var lige ved at forsvinde ud i glemslen – Det var blevet lagt op på Søndergade Skolens loft efter en udstilling. l 1988 skulle loftet ryddes. En murer fra Virklund studsede over Paradisnavnet, og tog det med hjem. Da hans eget loft skulle ryddes i 2001 dukkede det op endnu engang ! Gildebror Karlo Lohmann fra Virklund fik fingre i det og således endte terrænbordet på Spejdermuseet.

Ellen Schou

Kirsten G. Andersen om Paradislejrens indvielse:

Dronning Ingrid skulle indvi lejren. Vi havde alle fået nøje instrukser om, at vi skulle have snehvide handsker på, gallasløjfer i rød/hvide farver. Ren, hvid fløjtesnor og brune strømper og nypudsede sko, Alle disse forberedelser var med til at iscenesætte højtidligheden.  Dronningen blev fulgt rundt i hele lejren af 2 personligheder, nemlig Grethe Marquard (Maq) og Esther Hvidtved Larsen (Krittevit). Ville dronningen mon standse ved vores teltlejr – 3. Silkeborg – for at inspicere vores udstyr. Vi havde bygget en lejrplads op med borde, som vi selv havde lavet og med en bålplads, hvor vi lavede mad. Jeg husker, at alt var i perfekt orden og i bedste spejderstil, vi havde gjort os megen umage.

Efter at dronningen var taget afsted igen fortsatte den normale lejr sin gang med alle de opgaver, vi skulle løse i løbet af 1 uge. Kammeratskabet og indstillingen til, at vi alle er vigtige for at få lejren til at fungere er nogle af de værdier, jeg har taget med mig i mit voksne liv.

Hvert år i min spejdertid så jeg hen til, at vi skulle på sommerlejr, især hvis vi skulle til et sted, hvor vi havde mulighed for at bade. Det var skønt at spise mad, der var lavet over bål, sidde tæt sammen ved lejrbålet om aftenen, opleve mørket og høre alle lydene, Vi sov og drømte godt. Dejlige minder.