Er vi beredt?
Referat fra mødet d. 15. april.
Anders Hessel:
Spejderne har siden oprettelsen i 1907 i England og siden 1910 i Danmark været en del af det samfundsmæssige beredskab, både nationalt og internationalt.
Det var således en Spejder, der i 1932 tog initiativ til ’Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps’, der senere i 1952 blev til ’Bloddonorne i Danmark’.
Under den Finske Vinterkrig samlede Spejderne nødhjælp ind til Finnerne og grundlagde på den baggrund Spejdernes hjælpekorps.
Under mottoet: ’Vær beredt’ har Spejderne gennem hele historien udarbejdet beredskabsplaner og sikkerhedsregler, og gennem lederkurser trænet spejderlederne i sikkerhed, krisehåndtering, førstehjælp og ansvarlighed i samarbejde med det professionelle beredskab.
Allerede ved udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939 etableredes et formelt samarbejde med myndighederne omkring beredskabsarbejdet. Beredskabsmærket blev en del af uniformen for de 14-16-årige spejdere og Roverne, som bevis for færdigheder indenfor bykendskab, brandslukning, førstehjælp og signalering.
Spørgsmålet er, om der i den nuværende situation er behov for en opdatering af spejdernes beredskabsfærdigheder.
Lars Ozol fra Beredskabet:
Lars Ozols indlæg omhandlede Danmarks aktuelle beredskabsparathed og de væsentligste trusler mod samfundet. Det blev fremhævet, at beredskabet i mange år har været nedprioriteret, og at den nuværende internationale og sikkerhedspolitiske situation stiller nye og større krav til både myndigheder, lokalsamfund og borgere.
De centrale beredskabsmæssige udfordringer omfatter krigen i Ukraine og Ruslands hybride trusler, en ændret verdensorden med øgede stormagtsspændinger, klimaforandringer og ekstremt vejr, migration samt sårbarhed i forsynings- og energisystemer. Myndighedernes risikovurderinger (herunder PET, FE og Styrelsen for Samfundssikkerhed) peger på alvorlige sikkerhedspolitiske risici, en fortsat alvorlig terrortrussel, meget høj cybertrussel samt risiko for forsyningssvigt, pandemier og store ulykker.
Den lokale krisestyring blev kort gennemgået, herunder den Lokale Beredskabsstab, som aktiveres ved større hændelser for at sikre koordination mellem politi, kommuner og øvrige myndigheder. Krisestyringen bygger på principperne om sektoransvar, nærhed, fleksibilitet og handlekraft.
Der blev desuden lagt vægt på borgernes ansvar for eget hjemmeberedskab, så husholdninger kan klare sig i en indledende kriseperiode. Afslutningsvis blev spejderbevægelsens og andre frivilliges mulige rolle drøftet, herunder støtte til lokalsamfundet gennem kommunikation, nødkøkkener, udbringning af hjælp, drift af kontaktsteder samt assistance ved større hændelser – under forudsætning af relevant uddannelse, klare rammer og samarbejde med myndighederne.
Mødeinvitation:
Baggrund:
