Silkeborg

SPEJDERHISTORISKE FORENING

Spejdere i krig

Med støtte fra Silkeborg Kommunes Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalg er det lykkedes at få trykt en lille bog om Spejderne i Silkeborg før og under 2. Verdenskrig.

Spejdere var dengang børn mellem 8 og 16 år, der selvfølgelig ikke har deltaget i noget organiseret modstandsarbejde. Men deres ledere og roverne var jo også spejdere og rigtigt mange af dem deltog i den organiserede modstandskamp, og mange af deres gamle spejderkammerater blev organiseret via dem. Vi har derfor benyttet os af vores gamle slogan: ‘En gang spejder – altid spejder’ og sammenholdt Frihedsmuseets Modstandsdatabase, diverse litteratur om Silkeborg og Kjellerup 1940-45 med vores egne optegnelser om spejderne fra 1920-45. På den måde har vi identificeret over 80 aktive eller tidligere spejdere i eller fra Silkeborg, fortrinsvist mænd. Listen havde givetvis indeholdt mange flere kvinder, hvis journalister og forfattere havde kikket ligeså nidkært efter kvindernes aktiviteter, der ofte heller ikke var ufarlige. I vores egne beretninger fra dagbøger og referater fra den tid står der selvfølgelig ingenting om illegale aktiviteter, men vi har aflyttet mange timers båndoptagelser med gamle spejdere fra 1930-45.

Medlemmerne kan få bogen udleveret enten til receptionen eller på Bunkerdage på Silkeborg Bad. Andre kan erhverve den for 50 kr. plus evt. porto.

Vi præsenterer bogen ved en reception ved Silkeborg Spejdermuseums ScOutdoor Arkiv, Nybovej 8, tirsdag d. 12. september kl. 16-18.

Silkeborg Spejderhistoriske Forening, formand@silkeborgspejdermuseum.dk, Tlf. 40 36 31 84.

Kontakt os:

Flere nyheder

Sandheden om Baden-Powell

ROBERT BADEN-POWELL Påstande og sandhedenDet er et accepteret princip i studiet af historie, at man ikke kan dømme fortidens folk ud fra nutidens standarder. Der

Spejder på månen – 10025U

Rumfart og spejderarbejde har en lang historie. Mere end to tredjedele af alle nuværende og tidligere astronauter har været involveret i spejderarbejde. Af de 312

Ny hjemmeside

Siden vores hjemmeside gik i luften for mere end 5 år siden har trafikken på siden været støt stigende til mere end 100.000 besøg i

Norlys Vækstpulje

Takket være Nordlys’ Vækstpulje, Spejderlopperne, KFUM-spejderne, Y’s Men Club Alderslyst og en stribe frivillige er Spejdermuseet genopstået som en fugl Phønix af asken. Ganske vist

GDPR Cookie-samtykke med Real Cookie Banner