Silkeborg

SPEJDERHISTORISKE FORENING

10016 DDS 2. Silkeborgs Sommerlejr I Goslar 1953

(fra venstre: Mads, Ole Bjørn, Poul Pedersen, Klaus Dam Jørgensen, John-B. Hahn, Erik Damgaard Pedersen, Torben (Tuborg) Davidsen, Hans Carl Nicolajsen, – ? -, Ove Aaboe Jensen, Varny Sørensen, Aage (Bette) Mikkelsen, Arne Pedersen (Bonde Arne).) Afgang fra Banegården i Silkeborg. Telte og lejrgrej var sendt forud som rejsegods. Togturen varede 2 hele døgn med togskifte og overnatning i Hamborg hos spejderfamilier – venskaber, som i flg. Hans Carl Nicolajsen holdt i mere end 30 år. Medbragte madpakker blev fortæret undervejs. Trist og ufatteligt var det at se byen som en stor bunke murbrokker efter krigens (1939-1945) bombardementer. Vi havde det indtryk, at hovedbanegården var det eneste, der fungerede. Det var nu nok en tilsnigelse, idet der trods alt boede mennesker, som fungerede på de givne konditioner. I de landskaber vi kørte igennem så vi ikke så forfærdelige resultater af krigens hærgen, som vi havde set i Hamborg og andre større byer, vi havde passeret.

( i forgrunden: Aage ”Bette” Mikkelsen. I baggrunden: John-B. Hahn) Ankomst til Goslar banegård. Travetur til Jugendherberge Goslar ad Rammelsberger Strasse. Telte og lejrudstyr var ankommet, så vi gik i gang med at rejse telte og indrette lejrpladsen. Lejrpladsen blev etableret med teltslagning, bålpladser m.v. Dagene forløb med besøg i Goslar – Altstadt – og øvrige seværdigheder. En sommerlejrs højdepunkt er en 2-3 dages hike, rundt i området med overnatning i bivuak primitiv madlavning over bål, der hvor man nu er kommet frem til. Denne sommerlejr var i den henseende ingen undtagelse. I løbet af aftenen forberedte vi os på at starte turen ved at pakke vore grejer i rygsækkene, så alt var klar til afgang straks efter morgenmad den følgende morgen. Men lige før sengetid blev vi enige om, at vi ville starte straks. Så fat i rygsække, gryder, potter og pander samt madvarer. Op på ryggen med grejet og afsted ud ad landevejen. Det skal dertil siges, at det var blevet ganske mørkt, da vi begav os i retning af Bad Harzburg, hvortil vi ankom godt og vel midnat. Det var nu så mørkt, at vi ikke kunne se, hvor vi befandt os. (Dengang var der absolut ikke gadebelysning, som vi kender det i dag). Vi kravlede i soveposerne på det første græsareal vi kunne finde i byen op ad et stendige. Næste morgen viste det sig at være kirkegårdsdiget lige midt i Bad Harzburg. Vi blev dog ikke overfaldet af spøgelser. Fra Bad Harzburg fortsættes turen mod syd mod Torfhaus, hvorfra skulle kunne se over på Brokken, hvortil vi ikke kunne komme, da denne bjergtop, som bekendt ligger i det daværende Østtyskland. Vel ankommet til Torfhaus nød vi vores frokost og udsigten til Brokken. På vejen til Torfhaus havde vi slået en afstikker ind til sektorgrænsen imod Østtyskland. Det var underligt at stå ved en vejbom, som markerede den opdeling, der skete efter 2. verdenskrigs afslutning. Vi kunne se, hvordan bønderne gik på den anden side grænsen i deres daglige dont med arbejdet i markerne. Hvad der senere blev befæstet med mure, pigtråd, hundepatruljer m.v. fandtes overhovedet ikke. Fra Torfhaus drejede vi ad vejen mod Altenau. Efter en del kilometers vandring fandt vi en skovvej, der førte os ind i skoven og længere op ad bjerget (Andreasberg?).

(i forreste række fra venstre: Ole Bjørn, Varny Sørensen, – ? – , Torben (Tuborg) Davidsen. I bageste række fra venstre: John-B. Hahn, Aage (Bette) Mikkelsen, Erik Damgaard Pedersen, Hans Carl Nicolajsen, Arne (bondearne) Pedersen, Poul Pedersen, Mads) DDS10016eEt godt stykke oppe slog vi lejr, lavede bivuak og begyndte at lave aftensmad. På den hårde måde fik vi lært en af naturens love at kende: Jo højere (800 m) op over havniveau man kommer, desto lavere er vands kogepunkt. Efter 3 kvarters kogning var kartoflerne stadig ikke kogt møre. Sulten var dog så fremskreden, at selv ukogte kartofler kan dæmpe sult- fornemmelserne. Trætte efter dagens vandring gik vi tidligt til køjs. Næste morgen pakkes soveposer og grej. Vi skal tilbage til vejen mellem Torfhaus og Altenau. På vej ned ad bjerget skulle vi efter at have forladt skoven passere et let skrånende areal med fortrinsvist græsbevoksning og lidt småbuske. Hen over dette græsareal løb der en mindre bæk. Her mødte der os et syn, som ingen af os der deltog i hiken nogensinde har glemt: DDS10016fBækkens vand løb opad. Vi brugte vel 2-3 timer på at måle og nivellere og lavede beregninger. Konklusionen blev, at vi ”videnskabeligt” havde bevist, at vand kan løbe opad ude i den åbne natur. Denne ”opdagelse” blev og har senere været sommerlejrens højdepunkt for os alle. Vi fandt vejen mod Altenau – rute L 504 – fortsatte til Clausthal Zellerfeldt med yderligere en overnatning på primitiv vis. Herfra tilbage til Jugendherberge Goslar. Undervejs hjem passerede vi Romke Halle og beså det ”store” vandfald Alt i alt en pæn travetur på godt og vel 2 døgn. På hjemvejen til Danmark skulle vi besøge de engelske spejdere i Hamburg. Så togrejsen, der varede mere end 12 timer, skulle afbrydes i denne kæmpeby. Vi fik madpakker med til den første del af turen, for vi var blevet inviteret til ”party” hos de engelske og tyske spejdere. Vi ankom til Hamburg Haupsbahnhof sidst på eftermiddagen, rigtigt godt sultne og med forventningen om det forestående party med alt muligt godt at spise. Med vajende faner – tysk, engelsk og dansk – gik vi i procession fra banegården til det engelske konsulat, hvor partyet skulle finde sted. Sultne var vi efter den lange rejse og forventningerne til måltidet var enorme. Skuffelsen var så til gengæld koloenorm: Vi blev spist af med saftevand og 2 bisquits. De næste dage var vi indkvarteret hos de udstationerede engelske soldaterfamilier og hos tyske familier med arbejde for englænderne. Jeg fik således kvarter hos en af de ansatte hos NDR. Et par dage gik nu med sightseeing i Hamburg. Jeg erindrer besøg i politiets hovedkvarter i Hagenbeck Zoo og på havnerundfart. DDS10016g(På sightseeing i Hamburg fra venstre i danske spejderuniformer: Hans Carl Nicolajsen, Mads, Ove Aaboe Jensen, Varny Sørensen, Poul Pedersen, John-B. Hahn).
(I styrbord side fra venstre i uniformer: Aage (Bette) Mikkelsen, Torben (Tuborg) Davidsen, Erik Pedersen, Arne (bondearne) Pedersen, Klaus Dam Jørgensen. I Bagbord side fra venstre i uniformer: John-B. Hahn, – ? – Poul Pedersen, Mads, Hans Carl Nicolajsen, – ? – , Ove Aaboe Jensen, Varny Sørensen). DDS10016iBilledet blev brugt som en hilsen hjem, Frit transkriberet: Her går det godt, send flere penge! Nedskrevet i 2017 efter erindringen. John-B. Hahn

Kontakt os:

Flere nyheder

Spejder på månen – 10025U

Rumfart og spejderarbejde har en lang historie. Mere end to tredjedele af alle nuværende og tidligere astronauter har været involveret i spejderarbejde. Af de 312

Norlys Vækstpulje

Takket være Nordlys’ Vækstpulje, Spejderlopperne, KFUM-spejderne, Y’s Men Club Alderslyst og en stribe frivillige er Spejdermuseet genopstået som en fugl Phønix af asken. Ganske vist

Arkivmedarbejder søges: 

Vores mission:  Silkeborg huser verdens ældste fungerende spejdertrop!  Det er også i Silkeborg kunstmalerne Asger Jorn og hans brødre Vagn Ove Jorn og Jørgen Nash

Spejdere i krig

Med støtte fra Silkeborg Kommunes Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalg er det lykkedes at få trykt en lille bog om Spejderne i Silkeborg før og