Kunstmaleren Asger Jorn, der efter 2. Verdenskrig startede den internationale kunstnersammenslutning COBRA, var sammen med hans yngre brødre, Jørgen og Vagn Ove, i begyndelsen af 1930’erne spejder i KFUM 2. Silkeborg Trop også kaldet Birkebejnerne.
Han har illustreret 2 dagbøger for Kamphanepatruljen, hvor han var patruljeassistent.
Den første dækker perioden april 1930 til oktober 1930.
AJ bog 03202F
Den anden dækker perioden oktober 1930 til april 1931.
AJ bog 03232F
Desuden har han, som patruljeleder, illustreret Musvitternes dagbog fra april 1931 og året ud.
AJ bog 03207F
Han har også illustreret Birkebejnernes tropsdagbog for 1931 og 1932.
AJ bog 03233F
Asger Jorn – spejder i Silkeborg
’Der er ikke megen personalhistorie at hente i dagbøgerne’ udtaler Troels Andersen til Jyllands Posten d. 29. marts 1987 om fundet af Kamphanernes og Musvitternes patruljedagbøger, men er det helt rigtigt? Dels kan man i dagbøgerne hente oplysninger nedskrevet eller tegnet af en række personer, der har deltaget i begivenhederne i umiddelbar forlængelse af begivenhederne, uforstyrret af senere begivenheder og dels kan oplysningerne sammenholdes med andre informationer og billedmateriale og på den måde forøge dybdeskarpheden i portrættet af Asger Jorn eller for den sags skyld portrætterne af de flere tusind Silkeborgspejdere, der er omtalt i de ca. 3.000 patruljedagbøger på Silkeborg Spejdermuseum.
Der går mange historier om Asger Jorns spejdertid i Silkeborg, en del kan verificeres og andre tilskrives erindringsforskydninger. Aksel Evin Olesen citerer f. eks. i hans bog ’Erindringer om Ager Jorn’ en gammel spejder (Helge Glavind Thomsen) for, at han var patruljefører for Asger fra 1926. Det er næppe korrekt, i givet fald skulle Helge Glavind Thomsen, dels have været patruljeassistent i Bjørne-patruljen i KFUM 2. Silkeborg Trop, hvis patruljebog vi har bevaret på Silkeborg Spejdermuseum, og samtidig være patruljefører for Asger Jorn i Aulum, selvom KFUM spejdernes afdeling i Hodsager først opretter en gruppe i Aulum i 1963.
Familien Jørgensen flytter først til Silkeborg d. 17. oktober 1929 (mandtalslisten fra november 1929, Remstrupvej 35) og selvom det sikkert er korrekt, hvad Troels Andersen skriver i hans Jorn-biografi – at Asger kom til Silkeborg før resten af familien, og i nogen tid boede hos Pastor Ole Jørgen Thuesen, der kom til Silkeborg kirke fra Asgers fødeby Vejrum i 1922 – så har det næppe været før april 1929, efter han har færdiggjort mellemskolen i Herning i marts. Det er derfor mere sandsynligt, at Asger og Helge har lært hinanden at kende i KFUM i sommeren 1929, men den første gang Asger er nævnt i materialet er d. 7.-8. september 1929, hvor han begynder at tage 2. klasses mærket på en tur til Esthers Bo, og som han modtager d. 12. september og igen fra en weekendtur til Esters Bo i Thorsø Bakker d. 12-13. oktober 1929, en lille uge før resten af familien flytter til byen. Vi har et billede også fra Esters Bo fra maj 1929.
Det kan underbygges af, at Asger bliver patruljeassistent i Kamphane-patruljen marts 1930, selvom han er fraværende, fordi han er på rekreation ved vestkysten efter et sygeleje. Det ville han næppe være blevet ’in absentia’, hvis han ikke allerede var kendt i KFUM 2. Silkeborg Trop.
Dorte Kirkeby Andersen har også læst Aksel Evin Olesens interview med Helge Glavind Thomsen, og genfortæller det kort i bogen ’Jorn i Silkeborg’, men har dog fundet ud af, at kronologien ikke rigtigt stemmer, og ændrer årstallet for bekendtskabet til 1930. Desværre får hun ikke rettet helt igennem, for hun skriver, at Asger og Helge var på tropssommerlejr ved den jyske vestkyst sidst i tyverne, hvor de skiftedes til at tegne i lejrrapporten. Det må ifølge ovenstående så være i 1929, fordi Helge var medlem i Bjørnepatruljen fra 1926 til 1928 og på Spejdermuseet mangler vi en patruljedagbog fra 1929, som Helge mener er brændt. Det kan godt være patruljedagbogen er brændt, men vi har dog stadig tropsdagbøgerne og scrapbøger fra KFUM 2. Silkeborg, som omtaler en tropssommerlejr i 1928 ved Bredkilde ved Mariager, men i øvrigt kun weekend-turer i Silkeborgs omegn i 1929. Der er til gengæld mange ’sparemærker’ til korpslejren på Fænø i 1930, så man har sikkert sparet sammen til den tur, og derfor har undladt sommerlejren i 1929. I 1929 var en del Silkeborgspejdere desuden på verdensjamboree i England, inklusive tropslederne fra både KFUM Birkebejnerne og DDS 1. Silkeborg, der fungerede som ledere af 2 troppe i det 3.000 mand store danske kontingent, der sejlede fra København til Liverpool for at deltage i Jamboreen. Desværre ved vi ikke om Asger var med, for vi kender ikke navnene på ret mange af deltagerne fra Silkeborg.
I 1932 ved vi til gengæld, at KFUM 2. trop (incl. Asger og Helge) var på sommerlejr med en mindre gruppe ved Søndervig. I lejrrapporten fra den tur er det dog primært Asger, der har stået for de kunstneriske udfoldelser, men her er dog en illustration, som Asger næppe har stået for.
Asger har sikkert følt det som lidt af en befrielse at komme til pastor Thuesen i Silkeborg fra det ultramissionske Aulum. Og Thuesens tørre form for humor kan man genfinde i mange af Asgers tegninger i dagbøgerne og bladet Luren. Jeg tror dog ikke, at det var Thuesen, der introducerede den unge mand til den politiske økonomi, men jeg er ret sikker på, at hans kommunistiske vækkelse heller ikke først kommer med Christian Christensens studiekreds i 1933. CC var ivrig læserbrevsskribent i avisen, så Asger har givetvis kendt den radikale syndikalists synspunkter fra første gang, han åbnede en avis i Silkeborg.
Allerede d. 22. april 1930 signerede Asger tegningerne i patruljedagbøgerne med hans totem, en femtakket stjerne, som også er symbol for Den røde Hær (eller Fanden selv afhængigt af om spidsen vender op eller ned, hvilket Asger ikke tog så nøje, og ikke en Davidsstjerne, der består af 2 ligesidede trekanter, som Troels Andersen foreslår i hans Jorn-biografi. I Luren kalder Asger selv stjernen for en ’ledestjerne’ i et indlæg om spejdertotems.
I maj 1930 gør Asger f. eks. grin med nazi-svastikaet, ved at tegne det forkert på en sæbereklame i en tegning af patruljefører Knudsens sæbeforretning. I andet bind af Kamphanernes saga begynder Asger at åle Knudsen for hans engagement i Retsforbundet og laver satiriske tegninger af de øvrige ledere i troppen. Det giver Asgers tegninger en helt anderledes vinklet kant end i langt hovedparten af illustrationerne, vi ser i de fleste andre patruljedagbøger i samlingen.
I 1930 var Asger deltager på KFUM-spejdernes Korpslejr på Fænø i Lillebælt. Efter den lejr kan man tydeligt se, at Asger bliver meget bevidst om, hvad tegningerne kan som illustration og påvirkning af læserne. Det var da også illustrationernes kradse kritik af den øvrige ledelse i KFUM, der førte til, at man oprettede leder-patruljen Rævene i 1934 og nedlagde Birkebejnertroppen, som Asger på det tidspunkt var leder af, uden at invitere Asger med og førte til, at alle 3 Jørgensen-brødre forlod KFUM.
Anders Hessel